Spaghetti vongole med persille og hvidløg | Mad

Ingredienser

Tilberedning

  1. Læg muslingerne i en stor skål, og dæk dem med rigeligt saltet vand. Det får muslingerne til at åbne sig så sandet kan skylles ud.

  2. Sæt skålen i køleskabet og skift vandet 2-3 gange undervejs.

  3. Når muslingerne er renset gennemgås de 1 ad gangen og kasseres hvis muslingen enten er gået i stykker eller er åben.

  4. Hvis muslingen er åben kan man slå på den og hvis den lukker sig er den stadig levende, og hermed i orden at spise.

  5. Sæt en stor gryde med saltet vand over at koge til pastaen.

  6. Skyl persillen og del blad og stilke for sig.

  7. Hak stilkene fint og bladene groft og læg til side.

  8. Skræl hvidløget og skær det i tynde skiver.

  9. Hæld olien på en dyb stegepande (som du evt. har et låg til) og skru højt op for varmen.

  10. Imens koger du din spaghetti lidt kortere end som anvist på pakken (2-3 minutter mindre).

  11. De skal stadig have et godt bid, da de skal steges på panden også.

  12. Når olien er varm tilsættes hvidløg og chili. Nu skal tingene gå stærkt.

  13. Når hvidløgene har taget farve hældes muslingerne på og persillestilkene rør det hele godt rundt ved god varme.

  14. Tilsæt nu hvidvinen og pas på, det kan godt ”sprutte” lidt.

  15. Læg låg på og damp muslingerne i ca. 2 minutter.

  16. Når pastaen har kogt drænes den og vendes sammen med muslingerne og den hakkede persille.

  17. Krydr med salt, peber, og saften fra ½ citron og et skvæt olivenolie.

  18. Kassér de muslinger, der ikke åbner sig, da de ikke kan spises.