Påskeæg fyldt med chokoladecrème og crumble | Mad

Tilberedning

  1. Chokoladeæg: Del chokoladen i to portioner med 2/3 i den ene portion og 1/3 i den anden.

  2. Kom den store portion i en skål der tåler mikroovn, og smelt chokoladen i 30 sekunder.

  3. Rør rundt i chokoladen, og smelt den i yderligere 20 sekunder. Rør rundt igen.

  4. Smelt chokoladen i 5-10 sekunders intervaller med omrøring mellem hver smeltning, indtil chokoladen når 45-50 grader. Mål med et sukkertermometer - chokoladen må ikke overstige 50 grader.

  5. Tag chokoladen ud af mikroovnen, og rør den usmeltede chokolade i lidt af gangen, så det smelter med.

  6. Tjek temperaturen, hver gang du har rørt usmeltet chokolade ud indtil chokoladen når den rigtige temperatur.

  7. Mørk chokolade skal være 30-32 grader, mens lys og hvid chokolade skal være 28-30 grader.

  8. Fyld æggeformen med chokolade, og lad den hvile i et minut.

  9. Drejen æggeformen rundt, så chokoladen fordeler sig.

  10. Bank formen, og lad chokoladen løbe ud af formen. Skrab formen, og lade chokoladen køle af.

  11. Chokoladecreme: Læg husblassen i blød i koldt vand i 5 minutter.

  12. Smelt chokoladen.

  13. Varm mælk og glukose til cirka 70 grader, og tilsæt udblødt, drænet husblas.

  14. Tilsæt mælkeblandingen til den smeltede chokolade lidt ad gangen - cirka af fire omgange.

  15. Pisk det hele godt sammen, indtil du får en skinnende, luftig creme.

  16. Begynder massen at klumpe tilsætter du bare mere mælk og rør godt rundt. Lad cremen køle af til cirka 35 grader.

  17. Tilsæt fløden og rør rundt.

  18. Dæk chokoladecremen med film helt tætsluttende nede ved cremen, så der ikke dannes kondens, og lad derefter cremen stå på køl i et døgn.

  19. Mandelcrumble: Bland alle ingredienserne sammen med fingrene indtil dejen "smuldrer".

  20. Læg crumble.dejen på en bageplader med bagepapir, og bag den ved 170 grader i 10-15 minutter.

  21. Chokoladesauce: Hæld fløden og chokolade i en gryde, og smelt ved lav varme.

  22. Bland ingredienserne godt med en håndmikser.

  23. Fyld den ene halvdel af chokoladeægget med chokoladecreme og mandelcrumble, og sæt det på køl til fyldet har sat sig.

  24. Ægget samles med den anden halvdel ved at smøre smeltet chokolade rundt på kanten og samle de to skaller.

  25. Hæld den varme chokoladesauce ud over chokoladeægget ved servering, så ægget smelter.