Lynstegt svinekød med squashnudler | Mad

Tilberedning

  1. Skær svinekoteletterne i strimler.

  2. Skrub eller skræl gulerødderne, og skær dem i skrå skiver. Rib grønkålen, og hak den groft.

  3. Snit løgene i både, og skær hvidløg i tynde skiver.

  4. Tilbehør: Rist sesamfrøene i en stor, tør, varm wok. Rist dem kort tid, ½-1 minut. Tag dem af, og lad dem køle lidt.

  5. Knus dem med salt, og vend dem med chiliflager.

  6. Lav ”nudler” af squashen med en spirilizer eller en tyndskræller, eller riv dem groft.

  7. Kog nudlerne som anvist på pakken.

  8. Varm en wok eller en stor pande med en smule olie i.

  9. Steg kødet ved høj varme i 1-2 minutter, til det er brunet. Kom grønkål, løg, hvidløg og gulerødder på, og steg i yderligere 1-2 minutter.

  10. Smag til med hoisinsauce, lime og soja, og tilsæt evt. en smule vand for at få mere sovs.

  11. Tag wokken af varmen.

  12. Vend grøntsagsnudler og nudler i retten, og servér straks. Top med sesam.